-Udsigt over Genova

DANTE I NORDJYLLAND

Forening for Italien-interesserede danteinordjylland@gmail.com

Udsigt over Genova med gammel tandhjulsbane (Liguria)

 

Oplev en storslået udsigt over Genova by og bugten fra kvarteret Granarolo med bjergbanen Principe-Granarolo, som er en del af byens infrastruktur men samtidig en attraktion i sig selv som veterantog.

Den betegnes på mange kort som en funicolare (tovbane) men er faktisk en tandhjulsbane (ferrovia a cremagliera).

 

Sted: Endestationen befinder sig tæt på hovedbanegården Stazione Principe ved foden af Grand Hotel Miramare med den karakteristiske facade.

Tid: Banen kører en gang i timen. Turen tager ca et kvarter.

Billet: den almindelige billet til bus og metro (1.5 euro for 100 minutter).

 

Banen blev genåbnet i hele sin længde i i 2012 efter genopbygning af støttemurene op ad bjerget.

For de teknisk og historisk interesserede.

Banen åbnede 1901 og har en dramatisk historie med flere ulykker og konkurser.

Der køres stadig med det oprindelige materiel fra Torino Diatto. Sporvidden er 1200 mm i enkeltspor med krydspunkt på midten (dog kører man nu kun med 1 vogn). For at kunne lave kryds uden bevægelige dele er hjulparrene asynkrone: de yderste er helt flade, mens de inderste har en dobbeltkant.

 

Links:

- Wikipedia (ita) om banen

- Maskinoversat tekst

- Wikipedia (ita) om kvarteret Granarolo

/jee