-Santa Lucia dag

DANTE I NORDJYLLAND

Forening for Italien-interesserede danteinordjylland@gmail.com

Santa Lucia dag

 

D. 13.december er Santa Lucia-dag, hvor syngende børneoptog bærer lyset ind. Traditionen er kommet hertil fra Sverige og har sådan set intet med Santa Lucia, skytsengel for den sicilianske by Siracusa, at gøre. Årsagen findes i nogle tilfældige sammentræf. D. 13. december var i den julianske kalender årets korteste dag, hvorefter dagene igen ville blive lysere. Samtidig er pigenavnet Lucia afledt af det latinske ord for lys, lux – på italiensk, luce. Da d. 13. december netop er Santa Lucias helgendag, lå det lige for at mixe tingene lidt.

Santa Maris liv og martyrium har intet med Lucia-traditionen at gøre, idet hun som ganske ung havde viet sit liv til Jesus og derfor nægtede at gifte sig. Den forsmåede bejler hævnede sig da ved at angive hende som kristen til myndighederne, som henrettede hende. En legende fortæller, at hendes øjne var så smukke, at hun rev dem ud for ikke at tiltrække mændene. Derfor afbildes hun ofte i den katolske verden med et par øjne på en bakke.

Overgangen fra den julianske kalder til den gregorianske kalder skete i Danmark år 1700 og i Sverige 1750. Dermed blev kalenderåret forkortet med 11 dage, således at årets mørkeste nat kom til at ligge mellem d. 21. og 22. december.