-26.01 Operaaften

DANTE I NORDJYLLAND

Forening for Italien-interesserede danteinordjylland@gmail.com

Operaaften

 

Tid: Torsdag den 26.01.2017 kl 19.30

Sted: University College Nordjylland, Atriet - Hobrovej 85, 9000 Aalborg

Medlemmer gratis adgang - ikke medlemmer kr 50 - tilmelding nødvendig

 

 

Velkommen til en aften i den italienske operas tegn tilsat et køligt pust af nordiske romancer. Denne aften får Dante i Nordjylland besøg af sopranen Christine Hjort Bjerre og musikhistoriker, organist og akkompagnatør Jan Mygind.

 

Gennem sang, fortælllinger og anekdoter vil vi præsentere tilhørerne for nogle af de store italienske operakomponisters smukke belcanto-operaarier. Den nordiske tone og dets romancer har også en særegen skønhed - og det også i italienske ører. Derfor vil de to musikere også spejle deres egen skandinaviske musiktradition og sindelag i mødet med det italienske. Et møde der også bygger på deres egne personlig oplevelser med det italienske koncertpublikum på deres seneste rejse til Italien.

 

Læs også:

 

- Christine Hjort Bjerre CV

 

- Jan Mygind CV

 

 

Mine indtryk.

 

Torsdag aften d. 26. januar var vi ca. 50 personer der havde havde taget i mod tilbuddet om at overvære en aften i operaens tegn på UCN på Hobrovej i Aalborg.

 

Desværre var der en røgalarm et sted i bygningen der syntes at skulle blande sig i forestillingen.

 

Men dette slog ikke på nogen måde aktørerne ud af kurs!

 

De sang og spillede som fuldstændig uberørt af dette. Så flot!

 

En af de sidste sange Christine sang blev imidlertid sunget på dansk - den norske komponist og pianist Edvard Hagerup Grieg har lavet musikken og teksten ja den er såmænd af vores egen H.C. Andersen.

Vi fik en forklaring først og budskabet i denne var at vi nordboer i modsætning til sydlændinge ikke er så meget til "store ord" - og at dette jo har sat sit præg på operaværkerne.

 

Der var pause mens der blev gjort tiltag til "nedtone røgalarmen" og vi blev trakteret med dejlig vin.

 

Jeg synes at der var en dejlig stemning i salen og på klapsalverne fra publikum var der ingen tvivl om at vi var blevet underholdt på fornemste vis.

Aktørerne var sopranen Christine Hjort Bjerre og hendes mand, musikhistoriker, organist og akkompagnatør Jan Mygind.

 

I atriet hvor vi var er der højt oppe en bjælke med ordene: "Una piazza e uno posto dove si sta bene" - og jeg synes at disse ord passede så godt på aftenens arrangement.

 

De to aktører gav en præsentation af sig selv og deres fag - og man kunne virkelig mærke deres kærlighed til deres fag og ligeledes til Italien.

 

Så det var altså en operaaften der især var udsprunget af de italienske operakomponisters værker. Og vi hørte dejlige sange sunget på italiensk og dejlig musik der til. Og før hver sang fik vi "en forklaring" - og på denne baggrund og Christines ageren og musikken kunne man godt fornemme "sangens klang" - dejligt!

Et sådant arrangement er bestemt en gentagelse værd - og så kan man håbe at endnu flere kan opleve de to aktørers professionalisme iht. deres fag og så er de også et yderst sympatisk par.

 

/Birgitte Højris Sørensen