-01.10 Italienske vulkaner

DANTE I NORDJYLLAND

Forening for Italien-interesserede danteinordjylland@gmail.com

Italienske vulkaner

 

Ved Henning Andersen.

Onsdag 1. oktober kl. 19.00 .

FOF, Kjellerupsgade 16, 9000 Aalborg

 

Medlemmer: gratis adgang

Ikke-medlemmer: kr 50-

 

Vulkanekspert Henning Andersen er forfatter bag en række bøger om italienske vulkaner. Hans sidste bog ”Et liv på vulkaner” udkom i foråret 2013.

Hennings foredrag vil tage os på en virtuel tur rundt i italienske vulkaner med fokus på supervulkanen Campi Flegrei, det sovende Vesuv og Siciliens vulkaner.

 

Læs om Henning Andersen på

www.vulkaneksperten.dk

 

Mine indtryk

 

Det var en undervisende og underholdende aften med en foredragsholder, der selv sprudlede som en lille vulkan.

Vi fik en gennemgang af vulkaners fysik, kemi og mekanik konstant afbrudt med udflugter over i historien, kulturhistorien og den personlige sfære med mange skarpe meninger og sprogligt krydrede bemærkninger. "Det farligste ved en vulkan er det, man ikke kan se". "Det er ikke tilfældigt, at vulkaner har kvindenavne". "Etnas sidekratere kaldes for Etnas unger". "Man siger, at Etna er Europas mest aktive vulkan. Nej, det er Stromboli, som på græsk betyder 'den pukkelryggede'. Sammenlignet med den er Etna et godt uhyre".

Henning Andersen har i flere år arrangeret vulkanrejser og udflugter for Startours, hvor denne fortællestil er blevet godt øvet.

 

I bugten ud for Napoli er der i 5 kilometers dybde et stort magnakammer, der venter på det næste udbrud. Ingen kan forudsige hvornår, men det vil direkte berøre mindst 3 millioner mennesker. Vesuv havde sidst udbrud i 1944, og i området Campi Flegrei omkring Napoli har der været flere tilløb siden. I 1982 valgte man i en kort periode at evakuere Pozzuoli.

Flere af Henning Andersens bøger om vulkaner kunne erhverves til en god pris efter foredraget.

/Jesper

 

Der var 30 fremmødte til arrangementet. Der blev serveret en pikant rødvin i pausen (Avanti rosso verones).