-25.02 Garibaldi

DANTE I NORDJYLLAND

Forening for Italien-interesserede danteinordjylland@gmail.com

Bernhard Hagen holder foredrag om ”Garibaldi, Helten i de to verdens-dele”.

 

Dante i Nordjylland

Tid: Onsdag den 25.02.2015 kl 19.30

Sted:

**OBS** Sted er flyttet til auditoriet på Lindholm Brygge 35

i Nørresundby. Se kort

På Lindholm Brygge er der er gratis parkering lige uden for døren.

Bruger man offentlig transport kan man benytte stoppestedet (ved) Lindholm Station med både tog og bus. Lindholm Brygge 35 ligger

ca. 10-15 minutter i gåafstand fra Lindholm Station.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Medlemmer:gratis adgang.

Ikke-medlemmer kr 50-

 

Det er ikke mange beskåret at blive udråbt som "nationalhelt". Og for endnu færre er det lykkedes at blive nationalhelt i mere end ét land. – Men for Garibaldi lykkedes det at blive nationalhelt både i Uruguay og i Italien, og i det hele taget internationalt at blive opfattet som en frihedens bannerfører i brede politiske kredse.

 

Men helte har det med at blive indhyllet i et tykt lag af myter. Garibaldi opfattes ofte som "manden der samlede Italien". Men hvor sand er denne påstand i grunden?

 

Dette vil være det centrale diskussionstema i aftenens foredrag om Garibaldis eventyrlige karriere som revolutionær på to kontinenter.

 

 

 

Mine indtryk

 

Bernhard Hagen var i topform, da han holdt foredrag om Giuseppe Garibaldi den 25. 2. Velforberedt, engageret, og med en levende gejst blev historien fortalt, om den næsten revolutionære eventyrer, der omgærdes af utallige myter, ikke bare fra sit righoldige liv, men også fra indsatsen under skabelsen af den moderne italiensk stat.

 

Født i Nizza (Nice), er det et spørgsmål om han overhovedet kan regnes for at være italiener. De urolige år i midten af 1800-tallet flyttede mange grænser, og de europæiske fyrstedømmer opstod og forgik i løbet af kort tid. Revolutionær var han måske i mindre grad, og eventyrer måske mere, ikke mindst på baggrund af hans tid i Sydamerika, og derefter i Italien.

 

Garibaldi har deltaget i konflikter, krige, og konspirationer i mange af datidens betydningfulde hændelser, og især i 1860-70 gjort sig udødelig i Italien. Garibaldi satte et uudsletteligt aftryk på Italiens samling. Han er en de mest omtalte og debatterede figurer i moderne italiensk historie, og enhver by - fra flække til storby har mindesmærker, gader, og bygninger der bærer hans navn.

 

Hans mest spektakulære indsats var 'de 1000 færd' fra Genova til Marsala, hvor 'rødskjorterne' gik i land den 11. maj 1860, erobringen af Sicilien, og erobringen af restyen af Begge Sicilier. Efter at have nået Lazio, overgav han efter forhandling Syditalien til Vittorio Emmanuelle ll.

 

Garibaldi opfattes i dag, som en nationalhelt (især i Norditalien), mens synet på ham er noget mere tvetydigt i Syditalien, hvor han (også) anses for at have erobret og undertrykt, mere end 'befriet' landet.

 

/Erik

 

Vi var 26 medlemmer til foredraget. I pausen blev der serveret en god rødvin - i kaffeautomat-krus i mangel på bedre. Vi takker UCN for lån

af lokale ! - og må konstatere, at vi er (måske lidt for) godt vant hos FOF..